MULTI
Du er her: ForsideOfte stillede spørgsmålHvad kan man få erstatning forErstatning ved død

Erstatning ved død

Erstatning for rimelige begravelsesudgifter

Nævnet udbetaler erstatning for rimelige begravelsesudgifter, f.eks. udgift til bedemanden, bespisning af følget og anlæg af gravsted. Der udbetales ikke erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravsted, følgets beklædning eller transport af følget. Rimelige begravelsesudgifter kan efter nævnets praksis ikke overstige 30.000 kr. Hvis der foreligger særlige forhold, kan beløbet fraviges.

Reglerne om erstatning for begravelsesudgifter findes i erstatningsansvarslovens § 12.

Overgangsbeløb

Overgangsbeløbet er tænkt til dækning af de små og store uforudsete udgifter, der opstår i forbindelse med et dødsfald. Overgangsbeløbet er et fast beløb. Der kan kun udbetales et overgangsbeløb.

Det er en betingelse for udbetaling af overgangsbeløb, at afdøde før sin død bidrog til en fælles husholdning. Overgangsbeløb udbetales derfor som regel til en efterladt ægtefælle eller samlever, mens der normalt ikke kan udbetales overgangsbeløb ved mindre børns død. Ved større børns eller voksne hjemmeboende børns død, vil der derimod ofte kunne udbetales overgangsbeløb til forældrene.

Hvis der udbetales overgangsbeløb, kan der ikke samtidig ydes erstatning for begravelsesudgifter.

Reglerne om overgangsbeløb findes i erstatningsansvarslovens § 14 a.

Godtgørelse til efterladte

Hvis en person er afgået ved døden som følge af en straffelovsovertrædelse, kan der i visse tilfælde ydes en godtgørelse til afdødes efterladte nære pårørende.

Ved nære pårørende forstås ægtefæller, samlevere og mindreårige børn. Andre børn og forældre kan være nære pårørende i lovens forstand, hvis de boede sammen, da forbrydelsen blev begået.

Det er en forudsætning for at få godtgørelse, at dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.

Er dødsfaldet sket ved et drab, jf. straffelovens § 237, vil betingelserne for at opnå godtgørelse som regel være opfyldt.

Er dødsfaldet en følge af grov uagtsomhed, jf. straffelovens § 246 og § 252, afhænger det af de konkrete omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er sket, om man er berettiget til godtgørelse. Som udgangspunkt skal forbrydelsen være sket under sådanne særlige omstændigheder, at det generelt medfører en særlig følelsesmæssig belastning af de efterladte. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor afdøde forud for dødsfaldet har været udsat for omfattende vold eller seksuelle overgreb, eller hvor døden er forvoldt på en særlig pinefuld måde.

Godtgørelsen udgør som udgangspunkt 100.000 kr. i forbindelse med drab, jf. straffelovens § 237. I forbindelse med død som følge af vold eller overtrædelse af straffelovens § 252 udgør godtgørelsen som udgangspunkt 75.000 kr. Godtgørelsen kan dog fastsættes til et lavere beløb og i helt særlige tilfælde også til et højere beløb.

Reglerne om godtgørelse til efterladte findes i erstatningsansvarslovens § 26 a.

Tab af forsørger

Hvis afdøde havde forsørgerpligt, kan der udbetales forsørgertabserstatning til den efterlevende ægtefælle eller samlever.

Erstatningen udgør 30 procent af den erstatning, afdøde ville have fået udbetalt ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen. I erstatningsansvarsloven er der dog fastsat både en mindste erstatning og en største erstatning.

Efterlevende børn får en erstatning, der svarer til summen af de børnebidrag, som afdøde på skadetidspunktet kunne være blevet pålagt at betale. Erstatningen bliver fordoblet, hvis afdøde var eneforsørger.

Reglerne om erstatning for tab af forsørger findes i erstatningsansvarslovens § 13 og § 14.


Erstatningsnævnet | Toldboden 2, 2. sal | DK-8800 Viborg | Telefon +45 3392 3334 | E-mail e-post Digital Post